Data fordeles på tværs af drevene på en af flere måder, som kaldes RAID-niveauer, afhængigt af det ønskede niveau af redundans og ydeevne. De forskellige skemaer, eller datadistributionslayouts, navngives med ordet RAID efterfulgt af et tal, f.eks. RAID 0 eller RAID 1. Hvert skema, eller RAID-niveau, giver en forskellig balance mellem de vigtigste mål:
pålidelighed,tilgængelighed,ydeevneog kapacitet.
RAID-niveauer højere end RAID 0 giver beskyttelse mod uoprettelige sektorlæsefejlsamt mod fejl på hele fysiske drev.
Niveau |
Striping |
Spejling |
Paritet |
Diskfejl |
Minimum |
Detaljer |
X |
|
|
0 |
2 |
|
|
|
X |
|
1 |
2 |
|
|
X |
|
X |
1 |
3 |
|
|
X |
|
X |
2 |
4 |
RAID 5 + ekstra paritetsblok |
|
X |
X |
|
1 pr. spejlsæt |
4 |
RAID 0 + RAID 1 |
|
RAID 50 |
X |
|
X |
|
6 |
RAID 0 + RAID 5 |
RAID 60 |
X |
|
X |
|
8 |
RAID 0 + RAID 6 |
Giver dig mulighed for at skrive data på tværs af flere fysiske diske i stedet for kun én fysisk disk. RAID 0 omfatter partitionering af hver enkelt fysiske disks lagerplads i 64 KB stripes. Disse stripes er interleaved på en gentagen sekventiel måde. Delen af en stripe på en enkelt fysisk disk kaldes et stripe-element.
I et system med fire diske, der kun anvender RAID 0, skrives segment 1 f.eks. til disk 1, segment 2 skrives til disk 2 osv. RAID 0 øger ydeevnen, fordi der er adgang til flere fysiske diske samtidigt, men det giver ikke dataredundans (Figur 1 (kun engelsk)).
Figur 1: RAID 0
Med RAID 1 skrives data, der skrives til en disk, samtidig til en anden disk. Hvis der opstår fejl på en disk, kan indholdet af den anden disk bruges til at køre systemet og genopbygge den fysiske disk.
Den primære fordel ved RAID 1 er, at det giver 100 procent dataredundans. Fordi hele diskens indhold skrives til en anden disk, kan systemet klare fejl på en disk. Begge diske indeholder altid de samme data. Hver fysiske disk kan fungere som den operationelle fysiske disk (Figur 2 (kun på engelsk)).
Figur 2: RAID 1
Figur 3: RAID 5
Figur 4: RAID 6
Figur 5: RAID 10