Sådan finder I de rette it-løsninger til jeres medarbejdere

Pandemien har ændret måden, vi arbejder på. Vi er trådt ind i en ny æra for arbejdspladsen, hvor fokus er på nye arbejdsformer og -metoder, der er kommet for at blive. Hos Dell Technologies ser vi tydeligt tendensen om hybridarbejde. Og det handler ikke kun kontorarbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen, men også arbejde på farten som f.eks. caféer, kontorhoteller og lufthavne. Derfor er det vigtigt, at I som virksomhed giver jeres medarbejdere et godt arbejdsmiljø – også uden for det traditionelle kontor.

Medarbejdernes behov varierer alt efter, hvilke arbejdsopgaver de skal løse og hvor. Jeg giver her mine tre råd til, hvordan I finder de rette it-løsninger, der gør det nemmere for jeres medarbejdere at arbejde hybridt.

Det fleksible hjemmekontor

Hjemmekontoret har ikke en fast størrelse eller form men afhænger i høj grad af de opgaver, medarbejderne skal løse den pågældende dag. Derfor er det vigtigste, at enhederne faciliterer en fleksibel arbejdsdag og opgaveløsning, hvor sikkerheden er i top hele vejen rundt.

  • Pc’er, der kender medarbejdernes behov – Det er vigtigt, at I som virksomhed tilbyder tidsbesparende og sikre login-løsninger, hurtigere opstart af prioriterede applikationer, bedste batterilevetid og nem vedligeholdelse. Desuden er det også centralt at have høj ydeevne og produktivitet i fokus, hvilket bl.a. understøttes med introduktionen af Intels Alder Lake CPU’er.
  • Pladsbesparende alt-i-en-skærme – Uden for arbejdskontoret er mængden af stikkontakter reduceret betydeligt, så sørg for at samle docking, netværk, lyd og video i én enhed. Det gør det desuden også nemt, at skærmen let kan flyttes mellem de forskellige rum i hjemmet – og at jeres medarbejdere har et ryddeligt skrivebord uden kabelbindere.
  • Sikkerhed fra øverste skuffe – At skabe sikre it-løsninger kræver en helhedsorienteret tilgang med fokus på alt lige fra udvikling over design til drift og vedligeholdelse. Dell pc’er er nogle af de mest sikre på markedet, og med vores sikkerhedsløsninger er det nemt at bevare kontrollen, uanset hvor dine medarbejdere udfører deres arbejde.

Arbejde på farten

For medarbejdere, der bruger meget tid på rejser og hoteller er det vigtigt ikke at miste værdifuld arbejdstid undervejs. Her handler det om smarte, bærbare enheder med fokus på produktivitet, uanset lokation.

  • Pc’er, der gør hverdagen nemmere – Hav fokus på intelligente business-pc’er med ydeevne fra den seneste generation af Intel-processorer®, og som er lette og kommer med en lang batterilevetid. Med kunstig intelligens (AI) i Dell Optimizer-softwaren tilpasser pc’en sig efter medarbejdernes arbejdsform, herunder automatisk forbedring af applikationsydelse, batterilevetid, lydindstillinger, etc. Pc’en registrerer også, når brugeren kigger væk og vil dæmpe belysningen i skærmen for at opnå ekstra sikkerhed, og skjule eventuelle følsomme oplysninger samtidig med at strømforbruget reduceres. Det er også vigtigt, at pc’en har et intelligent webcam, en mikrofon, der kan filtrere støj fra, samt gode højttalerfunktioner, så jeres medarbejdere har de bedste betingelser for virtuelle møder.
  • Udstyr, der forbedrer oplevelsen – En ekstra skærm, en mus og et tastatur er alt sammen med til at øge produktiviteten med helt op til 35 pct. En bærbar skærm, der vejer mindre en end traditionel tablet vil desuden gøre opgaveløsningen endnu nemmere og gøre det nemt at skifte mellem arbejdsstationer i løbet af en dag.
  • Førsteklasses sikkerhed – Med skræddersyede sikkerhedsløsninger, der er tilpasset medarbejdere, som ofte rejser, er det nemt og sikkert at arbejde uanset lokation. Samtidig kan it-afdelingen være tryg ved, at værdifulde data er sikret, uanset hvor medarbejderne arbejder fra.

Tilbage til kontoret

Når medarbejderne arbejder fra kontoret, er det vigtigt, at udstyret spiller og sikrer effektive arbejdsprocesser.

  • Pc’er, der understøtter forskellige arbejdsopgaver – Uanset om det er tunge udvikleropgaver eller tekstproduktion i Office 365, kræver det, at medarbejderne har den nødvendige software, der understøtter den opgave, medarbejderne sidder med. Dell pc’er med Intel® Core™-processorer sikrer den ydeevne og kraft, jeres medarbejdere har brug for.
  • Skærme i høj kvalitet og med hurtig forbindelse – Uanset om I kører med faste eller fleksible arbejdspladser, skal medarbejderne nemt kunne koble sig til en skærm, et tastatur og en mus. Docking kan løses direkte i skærmen eller via en ekstern løsning.
  • Fleksible løsninger – Udstyret i mødelokaler skal være nemt at facilitere og opfylde behovene hos medarbejderne. Derfor er det vigtigt at udstyret er nemt at tilslutte og få startet op, men også at der er løsninger til alle behov for både møder og samarbejde.

Om forfatteren: Christian Riise

Christian Riise er kommunikations- og marketingdirektør samt ESG-ambassadør i Dell Technologies Danmark. Han arbejder på tværs af både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere for at styrke Dell Technologies’ position på det danske marked.