Oplev krystalklar lyd i verdens mest intelligente hovedtelefoner

I Dell Technologies ved vi, at et par gode hovedtelefoner er helt uundværlige på en moderne og fleksibel arbejdsplads. Et par gode hovedtelefoner er nemlig med til at sikre, at vi kan holde virtuelle møder uden forstyrrelser, men også holde fokus i åbne kontorlandskaber og arbejde effektivt fra forskellige miljøer. Vores nye Dell Premier Wireless ANC Headset (WL7024) er verdens mest intelligente i sin prisklasse og kommer med indbygget AI, der forbedrer brugeroplevelsen.

Slut med ”hvad?” og gentagelser under online møder
Vores nye hovedtelefoner er designet til at levere en enestående lydoplevelse, både til at holde fokus i løbet af en arbejdsdag, men også til fritidsbrug. Vi har vist alle prøvet at sidde i online møder, hvor lyden skrattede, og spørgsmålene: ”Hvad?” og ”Kan du lige gentage det igen?” blev sagt flere gange, end der kan tælles på én hånd. Men nu er det altså en æra forbi. De nye hovedtelefoner kommer nemlig med en indbygget mikrofon, der anvender AI til at filtrere baggrundsstøj under samtaler. Det er med til at sikre, at din stemme altid fremstår klar og tydelig, selv i støjende omgivelser. Derudover sørger den adaptive aktive støjreduktion for at blokere uønsket baggrundsstøj, så du kan fokusere fuldt ud på dine møder eller musik.

Smart teknologi hjælper med at holde fokus hele arbejdsdagen
For at sikre maksimal produktivitet er de nye hovedtelefoner certificeret til både Microsoft Teams (Open Office) og Zoom. Det gør dem ideelle til professionelle brugere, der ofte hopper ind og ud ad online møder. Hovedtelefonerne er desuden også kompatible med de førende UC-platforme, hvilket gør dem til et alsidigt valg for enhver arbejdsplads.

Hovedtelefonerne er udstyret med en dedikeret processor, der indeholder mere end 500 millioner AI-modellerede lydprofiler. Denne avancerede teknologi fjerner effektivt uønsket baggrundsstøj og bevarer stemmerne på begge sider af skærmen. Med Quick Pause-funktionen kan du desuden nemt slå mikrofonen til og fra samt starte og pause afspilninger ved at flytte en eller begge ørekopper væk fra øret.

Bekvemmelighed og batteri til hele ugen
Hovedtelefonerne er designet med fokus på komfort og brugervenlighed. Den justerbare hovedbøjle er betrukket med kunstlæder, og de udskiftelige ørepuder i memoryskum sikrer en behagelig pasform, selv under lange arbejdsdage. Hovedtelefonerne oplades hurtigt og nemt på den medfølgende opladningsstation, hvor en opladning på blot 15 minutter giver helt op til 12 timers brug, mens en fuld opladning sikrer hele 80 timers anvendelse – nok til en hel uges brug og mere til.

Med vores Dell Premier Wireless ANC Headset (WL7024) får du altså ikke kun hovedtelefoner med avanceret teknologi og komfort, men også en pålidelig enhed, der hjælper dig med at holde fokus. Oplev krystalklar lyd og lad intet forstyrre dine online møder eller musik.

Computerworld har allerede haft de nye hovedtelefoner i hænderne og gav det rosende ord med på vejen, som de gav 5 ud af 6 stjerner: ”Dell brillerer til gengæld på komforten, der er unik for en så stor hovedtelefon. De er som nævnt rare at have på hovedet. Det er tilbagemeldingerne både fra testdeltagere med en ordentlig manke, og som mig, der er mere tynd i toppen. Sammenholdt er der her tale om et headset til dig, der ønsker toplyd på job, til konferencer, almindelige opkald og musik,” konkluderer de. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Er du interesseret i at høre mere om det nye headset? Så ræk endelig ud på mail.

Om forfatteren: Martin Frederiksen

Martin er ansvarlig for Client Solutions Sales hos Dell Technologies i Danmark. Han er ekspert inden for alle vores klientløsninger, og hjælper desuden vores kunder med at vælge de rette løsninger til netop deres virksomhed.