1. Ny integreret version af Dell Optimizer
I den nyeste version af Dell Optimizer har vi har integreret flere værktøjer for at forbedre brugeroplevelsen. Det betyder, at du ikke længere behøver at installere flere af de værktøjer, der førhen fungerede som selvstændige programmer – nemlig Dell Power Manager, Dell Peripheral Manager og Dell Display Manager.
Dell Peripheral Manager og Dell Display Manager er nu begge at finde på forsiden i Dell Optimizer, hvilket gør det nemt at aktivere dem ved blot at klikke på de forskellige tilknyttede enheder.
Du kan finde funktionerne til Dell Power Manager under ”Power”-menuen.
Dell Peripheral Manager
Dell Peripheral Manager-softwaren gør det muligt at tilpasse og administrere eksterne enheder, som tastaturer, mus og webkameraer. Indstillingerne kan nemt tilpasses, mens softwaren sørger for, at enhederne har de seneste firmware-opdateringer.
Dell Display Manager
Med Dell Display Manager er det muligt at opdatere, opsætte og styre de tilsluttede Dell-skærme fra operativsystemet.
Nogle af nøglefunktionerne inkluderer bl.a.:
-
- Easy Arrange – forenkler visningen af applikationer på skærmen.
- Easy Arrange Memory – denne funktion gør det nemmere for dig at arrangere både applikationer og filer på skærmene. Her er det også muligt at tildele profiler, så programmer automatisk starter i det valgte layout på et angivet tidspunkt.
- Application windows snap – hjælper dig med hurtigt at placere et program på en hvilken som helst skærm.
- KVM – tillader dig at dele tastatur og mus imellem flere skærme.
- Firmware- og software-opdateringer – med denne funktion kan du få automatiske notifikationer om opdateringer til skærme og software.
- Color management – gør det muligt at synkronisere skærmens farvepalet med International Color Consortium profile.
- Remote Management and Control (kun for it-ansvarlige) – gør det muligt at fjernstyre Dell-enheder.
Dell Power Manager
Dell Power Manager både forenkler og effektiviserer strømstyringen af virksomhedens bærbare pc’er fra Dell.
Nogle af nøglefunktionerne inkluderer bl.a.:
-
- Battery Information – viser (afhængigt af systemet) status på op til seks forbundne batterier.
- Advanced Change – kontrollerer opladningen for at forlænge batteriets levetid.
- Peak Shift – reducerer strømforbruget ved automatisk at skifte til at bruge batteriet på bestemte tidspunkter i dagens løb.
- Thermal Management – kontrollerer processor- og blæserindstillinger for at administrere ydeevne, temperatur og blæserstøj.
- Battery Extender – får batteriet til at holde længere ved at regulere på CPU-strømniveauet, skærmens lysstyrke, tastaturlys og slukke for lyden.
- Alert Settings – gør det muligt at gendanne standardindstillinger for advarsler.
2. Besøg Dell Technologies’ interaktive Demo Center
Dell Technologies Demo Center er en dynamisk, interaktiv platform, som er designet til at danne et overblik over vores mange løsninger og services. På den virtuelle platform kan kunder, partnere og it-professionelle få indblik i, udforske og afprøve Dell Technologies’ innovative løsninger.
I vores nyhedsbreve og webinarer skriver og taler vi ofte de værktøjer, der kan bruges for at forbedre brugeroplevelsen og forenkle systemadministration. Men vidste du, at du selv kan afprøve nogle af værktøjerne i vores interaktive demo-labs?
Besøg https://democenter.dell.com/ og opret en konto, hvis du ikke allerede har en.
Når du er logget ind, kan du vælge mellem ”Video Shorts”, ”Interactive Demos”, ”Hands-on Labs” og ”Events”. Du kan bruge filtrene til at vise det, der er relevant for dig.
Her er det muligt f.eks. at lære mere om Dell Client Command Suite, Dell Command Suite Lab og Dell Optimizer og vores Hands-on lab med vPro. Den interaktive demo “Securing the BIOS with Dell Trusted Device” er også god at se, fordi den viser, hvordan du kan sørge for, at jeres Dell-enheder er sikre med hjælp fra Intune.
3. Nu kan du selv udskifte batterier
Som en ekstra funktion i vores kundeserviceprogram kan du som kunde selv bestille nye reservedele uden først at skulle booke en teknisk supportaftale.
På www.dell.com er det muligt at bestille erstatningsbatterier ved at gå ind i supportmenuen og vælge ”Self-Repair & Parts” og derefter trykke på ”Find Parts” under punktet ”Parts for your Dell”. Premier-brugere kan også tilføje reservedelen i Premier-portalen.
-
- Batterier og andre reservedele er nye og dækket af samme 1-års garanti og OEM-kvalitet som medfølgende batterier
- Den eneste forskel er, at de er af SKU-type CPL-XXXX i stedet for den sædvanlige SKU-type 451-XXXX
- Der medfølger en brugervenlig step for step-manual til sikker udskiftning af batteriet
- Den oprindelige systemgaranti bevares, selvom du udskifter batteriet
Som noget nyt er der nu endnu flere tilgængelige batterier til systemer, som vi førhen kun tilbød ved teknikerbesøg, såsom som Latitude 7420 2-i-1.
4. Få den højeste grad af sikkerhed på alle Dells enheder
Sikkerhed har aldrig været vigtigere, og med Dell Trusted Device agent kan du sikre, at virksomhedens Trusted Device-enheder er kompatible direkte i Intune. Du kan se flere detaljer her:
Dell Trusted Device and Microsoft Intune Quick Start Guide v5.8
Vi har også en interaktiv demo, der guider dig igennem processen. Tjek den her:
5. Få mere viden og inspiration – se vores webinarer:
- Dell Client Management – Battery
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: 6S2f%3!% - Dell Client Management with Intune – Project Unicorn
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: @PY.y3j6 - Dell & Absolute
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: 2ET3G?Q* - Dell Client Management – Security
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: 1spy^J4N - Dell Client Management with Microsoft Endpoint Manager
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: Cj8k@mjw - Dell Client Management – Intel vPro
Her finder du optagelsen af webinaret
Kodeord: e*+7%ZN5
Andre gode links:
https://github.com/svenriebedell [github.com]
https://github.com/dell [github.com]
SE FLERE AF VORES WEBINARER HER:
- Connect to SupportAssist for business PCs in TechDirect [dell-mark-prod-mark-stratbusdev-ent-support-dev.newsweaver.com]
- The Consequences of Ransomware on your Cyber Insurance Policy [dell-mark-prod-mark-stratbusdev-ent-support-dev.newsweaver.com]
- Leverage Dell’s Supply Chain for Security [dell-mark-prod-mark-stratbusdev-ent-support-dev.newsweaver.com]
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til nogle af nyhederne, kan du kontakte mig på: Christian_Eilskov@Dell.com
Sikkerhedsanbefaling
For at minimere risici forbundet med sikkerhedssårbarheder bestræber Dell Technologies sig på at leverer rettidig information, vejledninger og løsninger. Vi udruller sikkerhedsopdateringer så snart de er tilgængelig og anbefaler altid vores kunder at køre den nyeste softwareversion.
Du kan læse mere her: Sikkerhedsrådgivning, -meddelelser og -ressourcer | Dell Danmark