Etablerede virksomheder frygter digitale startups

Næsten halvdelen af erhvervslederne i de etablerede virksomheder frygter, at digitale startups vil overflødiggøre deres forretning i løbet af tre til fem år.

78 procent af de store etablerede virksomheder er overbevist om, at digitale startups udgør en trussel mod deres organisation ifølge en global undersøgelse fra Dell Technologies. Samtidig frygter næsten halvdelen (45 procent) af de adspurgte virksomheder at blive overflødige i løbet af de næste tre til fem år på grund af konkurrencen fra de digitalfødte startups.

Mere end halvdelen (52 procent) af erhvervslederne i de store etablerede virksomheder har i løbet af de sidste tre år oplevet disruption i deres branche som resultat af innovative digitale teknologier og Internet of Everything. Næsten halvdelen (48 procent) siger de ikke ved, hvordan deres branche ser ud om tre år.

Analysen viser med al tydelighed, at den fjerde industrielle revolution er mindst ligeså hensynsløs som forgængerne – en tendens vi også ser blandt de danske virksomheder. Hvis man som virksomhed ikke kan følge med, risikerer man at halte bagefter – eller det, der er værre. Tilgangen, hvor man ‘udskyder det til en anden dag’, går simpelthen ikke.

Fragmenterede fremskridt eller digital krise?

Mange virksomheder tænker og handler kun delvist digitalt og langt de fleste indrømmer, at digital tranformation kunne være mere udbredt i deres organisation. Nogle virksomheder har knap nok påbegyndt en digital transformation, mens mange andre udvikler sig fragmenteret. Kun en lille brøkdel er tæt på at fuldføre en digital transformation.

Omkring seks ud af 10 virksomheder formår ikke at leve op til kundernes primære krav, som inkluderer bedre sikkerhed og adgang til tjenester og information 24 timer i døgnet. Næsten to tredjedele (64 procent) indrømmer, at de ikke handler ud fra business intelligence i realtid.

Det er nødvendigt, at virksomheder lever op til kundernes krav for at få succes i den digitale æra. Hvis de ikke er i stand til at levere i et sådant konkurrencepræget og teknologifokuseret marked, kan det udløse en digital krise.

I tillæg til undersøgelsen har vi udviklet et Digital Transformation Index, hvor virksomheders digitale transformation kategoriseres. Ifølge benchmark har kun fem procent af virksomhederne opnået en placering i Digtial Leader-gruppen, og næsten halvdelen halter bagefter.

  1. Digital Leaders: 5 procent – digital transformation er rodfæstet i virksomhedens DNA
  2. Digital Adopters: 14 procent – har en plan for digitalisering og styr på investeringer og innovationer
  3. Digital Evaluators: 34 procent – har taget digital transformation til sig og er forsigtigt og gradvist begyndt at planlægge og investere i fremtiden
  4. Digital Followers: 32 procent – er begyndt at planlægge fremtiden på prøvebasis og har meget få digitale investeringer
  5. Digital Laggards: 15 procent – har ingen plan for digitalisering og kun begrænsede initiativer og få investeringer

Digital redningsplan

Med truslen for disruption hængende over hovedet begynder virksomhederne at se sig om efter måder at fremme deres digitale transformation:

  • 73 procent er enige i, at det er nødvendigt at prioritere en centraliseret strategi for teknologi
  • 66 procent planlægger at investere i it-infrastruktur og digitale færdigheder
  • 72 procent udvider deres kompetencer inden for softwareudvikling

I den nærmeste fremtid vil næsten alle virksomheder have ekspertise inden for softwareudvikling i centrum. Mange af disse virksomheder vil være helt nye, andre – som måske har ikke skrevet kode i 20 år – vil have været på en banebrydende rejse. Nye digitale produkter og tjenester vil drive transformationen af it-infrastrukturen, når virksomheder kæmper for at administrere 1.000 gange så mange brugere og 1.000 gange så meget data.

Digital Transformation er en kombination af teknologi og en tilpasningsdygtig kultur, som forstår, hvorfor teknologi er så vigtigt i skabelsen af virksomhedens fremtid. Enhver erhvervsleder, som vil forblive konkurrencedygtig og uundværlig på markedet, er nødt til at forstå de disruptive trusler og få greb om, hvordan teknologi kan tage virksomheden til næste niveau.

Christian Riise, kommunikations- og marketingchef for Dell Danmark

Om forfatteren: Christian Riise

Christian Riise er kommunikations- og marketingdirektør i Dell Technologies Danmark. Han arbejder på tværs af både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere for at styrke Dell Technologies’ position på det danske marked.