Dell Technologies 2023 partnerprogram: bæredygtighed i fokus

Partnerprogrammet 2023 giver virksomheder mulighed for at forenkle deres it-miljøer samtidig med at vælge en fremtidssikret og bæredygtig it-portefølje.

Klimaforandringer og bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer fylder mere end nogensinde før. Derfor fokuserer vi hos Dell Technologies med vores partnerprogram for 2023 på at skabe nye muligheder for vores partnere inden for særligt XaaS (Anything-as-a-Service), forbrugsbaseret it og bæredygtighed. Partnerprogrammet indeholder stadig alt det, vores partnere allerede kender og værdsætter, men i år har vi arbejdet på at give vores partnere mere forudsigelighed og muligheden for bedre profitabilitet.

Den digitale verden omkring os forandrer sig med lynets hast, datamængderne vokser eksponentielt og virksomheder fortsætter med at efterspørge teknologi, der kan drive forretningsudviklingen. Vores partnerprogram er designet til at hjælpe virksomheder, som f.eks. it-forhandlere, med at vækste deres forretning og skabe nye muligheder for at levere banebrydende teknologi og support til deres kunder.

Her giver jeg et overblik over dette års nyheder i vores partnerprogram:

Mere simpelt it
Med Dell Technologies’ APEX-portefølje kan virksomheder i partnerprogrammet tilbyde deres kunder en mere ubesværet digital transformation med enkle løsninger og modeller, der leverer effektive resultater.

Vi har også reduceret kompleksiteten ved at tilpasse APEX til den overordnede strategi for partnerprogrammet, hvilket medfører et højere indtjeningspotentiale og differentierede basissatser – alt efter partnerniveau. Derfor har vi oprettet kategorien APEX+, hvor partnere kan opnå rabatter og få tilgang til MDF (Marketing Development Funds) på tværs af re-sell og hosting. Partnere får også adgang til en kompetencegivende uddannelse af APEX-porteføljen, så de har de bedste forudsætninger for at rådgive deres kunder om de mange fordele APEX-løsningerne giver.

Enklere økonomi og flere forretningsmuligheder
Som forhandlere af Dell Technologies’ løsninger kan partnerne nu holde styr på alle deres indtjeninger via ét lokalt niveau for alle deres transaktionskonti hos Dell Technologies. Uanset hvordan partnere sælger vores løsninger, indgår det i virksomhedens resultatmåling på ét samlet sted i partnerprogrammet. Hvis man opererer på tværs af f.eks. forhandlere, hosting og OEM, får virksomheden dermed mulighed for at vælge den optimale kanal til markedet uden at gå på kompromis med rabatindtjeningspotentialet. For single-track-partnere kan det åbne nye forretningsmuligheder, når de tilmelder sig flere kanaler. Partnere med en global tilstedeværelse har også mulighed for at vælge et globalt anerkendt niveau i partnerprogrammet.

Grønne løsninger i højsædet
For at accelerere bæredygtigt it-indkøb kan vores partnere opnå syv pct. rabat på vores Asset Recovery Services (ARS). ARS er tilgængelig for klient- og serverprodukter, og gør det muligt for partnere at hjælpe deres kunder med at udfase gamle enheder, uanset producent, på en sikker og miljømæssig ansvarlig måde. Dell Technologies’ egne bæredygtige forpligtelser, investeringer og ESG-initiativer spænder bredt lige fra drift, værdikæde og partnerskaber og skaber værdi for både virksomheder kunder og samfundet generelt.

Ny og forbedret programstruktur
Vi har de seneste år investeret kraftigt i forskellige løsninger, re-designet processer, gennemgået samarbejdspolitikker og effektiviseret supporten for at forbedre partneroplevelsen. Det har vi bl.a. gjort for at øge automatisering af bestillinger og tilbud samt synligheden af de mange partnerfordele.

Den nye programstruktur åbner også for flere muligheder i Program Tracker og Incentives Center, hvilket giver partnere mere indsigt, bedre analysekapaciteter og mere enkel administration på tværs af afdelinger og landegrænser. I Dell Technologies oplever vi også god feedback på vores MDF-program fra partnere, som bruger det til at udvikle deres forretning. Faktisk svarer hele 90 pct., at MDF-programmet bidrager til vækst og 80 pct. siger, at de er tilfredse med MDF-programmet.

Et fremtidssikret partnerskab
Dell Technologies gør det muligt for partnere at levere løsninger, der vil fortsætte med at skabe positive resultater i fremtiden. Vores globale størrelse og dybdegående ekspertise giver virksomheder i partnerprogrammet en hjælpende hånd på et yderst konkurrencepræget marked. Partnerprogrammet er dermed et fremtidssikret partnerskab.

Læs mere om partnerprogrammet her eller læs, hvordan du får det fulde udbytte af partnerprogrammet, hvis du allerede er partner her.

Om forfatteren: Christian Borg Møhl

Christian Borg Møhl er channel country manager i Dell Technologies Danmark. Han er bl.a. med til at sikre, at salg og marketing stemmer overens på tværs af forskellige kanaler og med den overordnede forretningsplan.